tirsdag den 20. november 2012

November strik

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg har fået opdateret min blog. Der har alligevel været en del strikkeaktivitet.
Jeg har fået et par projekter færdige, startet lidt nyt op, været i dejlige strikkecafeer både i http://www.butikkenpalandet.dk og hos http://www.ninettesgarncafe.dk/.
Hver gang bliver jeg frygteligt fristet til nye projekter - dejligt :-)
Jeg har også været i Sommerfuglen til et foredrag med Hanne Falkenberg - hun er en meget spændende dame at høre og laver nogle flotte modeller, som kunne prøves. Der var desværre kun et par stykker, der passede mig - men spændende var det.
For sjov havde en kollega og jeg meldt os til et foredrag hos http://www.ramlosehusflid.dk/ med Arne og Carlos om strikkede dukker og julekugler. Jeg tror nu ikke huset bliver fyldt med disse til jul, men de var sjove at opleve. Humoristiske og brændte for deres ideer :-)

 Dette lille sjal fik min niece til sin 10 års fødselsdag.
Det er Dunlin tørklæde fra Helga Isagers "Bird Collection"
Garn: Babyalpace 10/2 farve au 23 75 g samt Shetlandsuld farve ny 18 75 g. Begge fra Garn.dk
Pinde str 3 og 3½

 Denne dejlige trøje har jeg brugt mange gange efter jeg blev færdig. Er skøn at have på og vejer intet.
Det er"Cardigan i farveskiftegarn" design Louise Harden fra www.butikkenpalandet.dk
Garn: Hjelholt farveskiftegarn 200 g
Pinde 4½ og 6½
Til foredraget måtte jeg jo investere i en signeret udgave af Arne og Carlos - der er faktisk mange søde norske mønstre i som kan anvendes til vanter el.lign, hvis det ikke bliver på kugler :-)
En enkelt har jeg da fået lavet af restegarn

Nu vil jeg glæde mig til torsdag - har bestilt Lene Holme Samsøes nye strikkebog.
Det er dejligt at have gode strikkebøger til inspiration en mørk vinterdag - hvis nu jeg ikke ved hvad jeg skal finde på (og mon det nogen sinde sker :-)

1 kommentar:

  1. Sikke nogle flotte projekter, og ja, nu er det snart jul:-) Jeg venter også på Lene Holme Samsøes nye.Måske bliver der ikke af sig selv ledige stunder til den, men vi finder dem:-)

    SvarSlet