søndag den 13. januar 2013

Greta hals

Først rigtig godt nytår til jer alle.
Glæder mig til at tage hul på et nyt strikkeår :-)


Så blev sidste del af julegaven til min datter endelig færdig (bedre sent end aldrig:-)
Det var rigtig spændende at strikke guernsey mønstret, men krævede konstant opmærksomhed - specielt fordi det er strikket i en meget mørk grå farve.
Samtidig med 365 masker på pinde 4 tog det sin tid - til gengæld kunne hun selv bestemme højden på halsen :-)
Det er heldigvis faldet i god jord :-) - min ældste datter ønsker sig nu et magen til - meen tror jeg må have en pause med andet på pindende.

Faktaboks:
Model: Greta guernsey hals fra Lene Holme Samsøes nye bog "Suveræn strik"
Garn: Lucca Fino, supersoft merino - fra BC garn - farve mørk grå -  forbrug 145 gram (fra garnlageret)
Pinde: Rundpind nr 3½ og 4 - knitpro

Her kan man rigtig se den smukke variation i guernsey mønstret.

I dag er jeg gået i gang med en cardigan til mig selv - Lyse nætter - fra Annette Danielsens sommerstrik.
Egentlig havde jeg slået op til Vanilla af Helga Isager - men den så ud til at blive alt for stor til mig i str small, selv om strikkefastheden passede - så jeg opgav på forhånd - og valgte en anden model:

Garnet er også fra lageret - Supersoft 100% højlandsuld i en smuk grågrøn farve.
Jeg var på lagersalg i går med min ældste datter, og købte mig nogle nye bukser, jeg tror kommer til at passe til.

Dette er en trøje, der kan strikkes uden konstant fuld opmærksomhed på mønstret, hvilket er dejligt når jeg også skal følge med i aftenens håndboldkamp.





6 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå at lysten til sådan et superflot halsrør smitter:-) Hvor er det fint:-)Kan godt forstå at du har brug for en lille pause med alle de masker på pindene. Lyse Nætter står også på min liste over kommende projekter, så jeg glæder mig til at følge med..

    SvarSlet
  2. Det er et rigtig flot halsrør - og et smukt mønster.
    Spændende med lyse nætter .
    Sommeren synes så langt borte ..
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. En lekker hals :)
    Hilsen og klem fra Beth

    SvarSlet
  4. Lækkert halsrør og god strikkeaften til kampen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:-) ja super spændende kamp med glødende pinde

      Slet
  5. Hvor er den blevet flot - jeg har også lige købt bogen og glæder mig til at strikke nogle projekter fra den :-)

    SvarSlet