tirsdag den 30. juli 2013

Sari Salome og sommer

Der er langt imellem indlæg fra min side. Strikket er det heller ikke blevet så meget til i denne skønne sommer.
Jeg har haft travlt med at holde min runde fødselsdag, ferie samt ikke mindst at hjælpe både min datter og søn med at flytte og gøre lejligheder i stand.
Men dejligt er det, når der er tid til at nyde lidt strik.
Jeg er blevet færdig med min Sari Salome designet af  Louise Harden, strik & design. Det er et vikle sjal, som består af et sjal, hvor der efterfølgende er strikket en manchet på. Den kan sættes på adskillige måder - kun fantasien sætter grænser.





Sjalet strikkes i et simpelt hulmønster, kun tidskrævende på grund af det tynde Kid Seta garn på pinde 6.
Manchetten strikkes i et flot fletmønster i Jaipur Silk på pinde 4.

Faktaboks:
Opskrift : "Sari Salome" design Louise Harden
Garn:  65 gram Kid Seta fra Grignasco farve 403
           30 gram Jaipur Silk fra BC garn farve jm 10
Pinde: Knitpro nr 6 og 4
Str:     One Size

Sidst med ikke mindst et billede fra de smukke solnedgange vi har kunnet nyde fra terrassen - jeg var så heldig at få et rigtig godt kamera, så det er svært at lade være at tage sådan et billede :-)
Rigtig god fortsat sommer



7 kommentarer:

  1. Hvor er den flot din Sari Salome:-) og en skøn farve. Tillykke med din runde dag. Håber vi ses hos Louise i efteråret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) ja håber vi ses, spændende at se om der er nye inspirerende projekter Louise har fundet på :-)

      Slet
  2. Ååå så lekkert det var, hilsen Beth

    SvarSlet
  3. tillykke med fødselsdagen :o)
    sikken et flot sjal !

    SvarSlet
  4. Tillykke med din runde dag.
    Sjalet har jeg ikke set før, men det må jeg da lave om på, hvor er det flot

    SvarSlet
  5. Tillykke med fødselsdagen (og det gode kamera også - og ja, hvor har der været mange dejlige aftener med smuk himmel).

    Fint sjal!!!

    SvarSlet
  6. Tillykke med den runde fødselsdag. Du har da haft nok at se til.
    Sjalet er superflot, sikke et stort arbejde.

    SvarSlet