torsdag den 3. oktober 2013

Peasy - udfordrende og ny hækle/klippe teknik

Så blev min Peasy færdig - spændende og udfordrende fordi jeg prøvede både at downloade opskrift fra Ravelry, strikke efter engelsk opskrift samt anvende den meget sete teknik i blogland med at hækle først inden der klippes. Alt for første gang - og det lykkes med stor hjælp fra diverse blog og youtube :-)

Peasy er en en super god opskrift, fordi den strikkes oppefra og ned og kan tilpasses så den sidder som ønsket. Jeg har valgt at lave ærmerne længere.

Garnet er igen genbrug - direkte opstrikket fra en næsten færdig kjole - Anette Danielsens sommerkys - den blev for tung i uld, syntes jeg - en ellers smuk opskrift, men den fortjener mere let garn.

De smukke knapper har jeg købt i i den faste strikkecafe.


Hækle klippe metoden (steeks) har jeg set første gang hos Liselotte og nær studeret hos Kate Davies.
Jeg havde strikket 4 masker ekstra til at hækle og klippe i - men en anden gang ved jeg at det skal være ulige masker - jeg tror 3 er optimalt.

Jeg strikkede forkanten på inden jeg klippede.
Resultatet er godt, man får virkelig en flot bagkant. Det er ikke sidste gang jeg anvender denne metode - som Christel Seyfarth siger - " Livet er for kort til vrangpinde "
Faktaboks:
Opskrift:  Peasy af Heidi Kirrmaier - fra Ravelry
Garn: Duo - fra designclub - 160 gram farve 526
         Isager alpaca 1 - 80 gram farve 61
Pinde: Knitpro str 3,5 mm





Nu må mit næste mål være at finde ud af at lave de flotte billedcollager nogle af jer bruger, så mine billeder ikke fylder hele indlægget :-)



12 kommentarer:

  1. Den er blevet rigtig fin. Og hatten af for at du vovede dig ud i hæklemetoden (du kan nok fornemme, at den har jeg endnu ikke kastet mig ud i - men det kan være det er et spsm om tid). Den peasy er rigtig flot.

    SvarSlet
  2. Tak:-) hæklemetoden er nem, når man sidder med Kate Davies vejledning foran sig første gang:-) så det er bare at kaste sig ud i det.

    SvarSlet
  3. Sikke fine ting, du har lavet siden sidst :-) Det er så dejligt, når det nye bare lykkes første gang man prøver - din Peasy er blevet rigtig sød :-)

    Ser ud til, du havde en dejlig tur til Fanø - personligt ville jeg gerne ha´ været med til foredraget :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også en stor oplevelse. Christine feldhaus er meget livsbekræftende at høre. Modeshowet var så flot, og en fin afslutning med modeller i følge med øboer i fanødragter.

      Slet
  4. Peasy er også på min liste over kommende projekter. Den har jeg stadig til gode, men jeg er vild med det enkle mønster.

    SvarSlet
  5. Hej Pernille. Du spurgte til den tunika, der var på Ginen i Hønsestrik. Jeg bliver dig nok svar skyldig lige med den - men Jane på ballesbazar.blogspot.dk har en lignende, og hun skriver at hendes er kaffe" fra strik en stund af Anette Danielsen. Det er en trøje strikket oppefra og ned, men man kan bare gøre den lidt længere? Ellers prøv at spørg hos Hønsestrik - hvis du fx er ude efter et kit :o)

    SvarSlet
  6. Hvor er den fin :-) jeg kunne sagtens finde på at strikke efter den opskrift igen, som grundmodel og så lave et andet mønster.

    SvarSlet
  7. Skal helt sikkert have afprøvet den teknik en gang - fin farve din Peasy har :)

    SvarSlet
  8. Hej Pernille. Jeg kan anbefale mærkerne fra Ikast Etiket www.ikastetiket.dk (tror jeg de hedder ) Man designer selv, og prisen er overkommelig :o)

    SvarSlet
  9. Skøn cardigan. Jeg har endnu ikke prøvet hæklemetoden, men en dag SKAL det prøves.

    SvarSlet
  10. Super flot resultat. Og sikke mange nye udfordringer, som du har klaret rigtig, rigtig flot:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) det er betryggende at starte på noget, når man ved der er masse hjælp at hente hos hjælpsomme blogger

      Slet