lørdag den 18. januar 2014

Strikkekurv

Jeg har længe haft lyst til at strikke en kurv til brug, når jeg skal i strikkecafe. En hyggelig ting som jeg nyder fast hver 14.dag hos Ninette, samt herover ca 3 - 4 gange om året hos Louise Harden
Endelig fik jeg taget mig sammen og oveni købet brugt af det hastigt voksende lager.

færdige model
 Her er den færdige model efter filtning.
Den skal erstatte min gamle pileflet kurv, hvor garn og pinde havde en tendens til at hænge fast.

Den er strikket efter en gammel opskrift, jeg havde liggende fra en nedlagt forretning .
Kurven er strikket med cirkelformet retstrikket bund, strikkes som kiler ved hjælp af vendestrik. Bagefter er det samlet masker op langs hver kile og strikket rundt.

Forbrug af garn: ca 2 1/2 nøgle pladegarn
Pinde nr 6


før filtning ser den enorm ud :-)
På pindende har jeg fortsat gang i mange ting. strikkemonogam bliver jeg vist aldrig :-)
- Marker (fra strik naturligvis af Anette Danielsen) til min mand (men han er heldigvis meget tålmodig med at få et færdigt resultat :-))
- Christel Seyfarths flisesjal
- Endnu en skovtur (kjole af Anette Danielsen)
- Amanda ( trøje af  Lene Holme Samsøe, fra mere feminin strik)

Dejligt det er weekend og jeg kun har få aftaler, så strikkepindende kan gløde.

God weekend til alle

lørdag den 4. januar 2014

Stribet kjole og to studiner

Rigtig godt nytår til alle.

For ca en måned siden blev jeg færdig med denne stribede kjole, har bare først nu fået taget billeder.
Modellen er designet af Ellen Holm, og var i et tillæg til Hendes Verden nr 33/2013











Garnet er dansk pelsuld fra hjelholts uldspinderi.
Skiftevis strikket med farveskiftegarn (121203) samt ensfarvet(181106).
Jeg har brugt 150 gram ensfarvet og 100 gram farveskiftegarn
Strikket på pinde nr 3 1/2.
I kan også se antydningen af mit nye mærke, Mona Elisabeth var så sød at sende mig adressen til dem der producerer.
Jeg overvejer stadig om modellen skal strikkes lidt længere.


I juleferien har jeg strikket 2 huer.
Den øverste til mig selv, den nederste til min datter (hun vil desværre ikke selv være model)
Det er fra bogen "Hattedamer" af Anette Danielsen..
Modellen hedder Studine.
Den er strikket i Baby Merino fra drops, samt en alpaca, som jeg desværre ikke kan huske navnet på.
Jeg har kun brugt 50 g af hver kvalitet pr hue, strikket på pind  4 ½.