onsdag den 5. oktober 2016

Jeg strikker stadig... En lille opdatering

Der er alt for langt imellem opdateringer her på siden. Forår og sommer er fløjet afsted.
Hver sommer har jeg et mål om at færdiggøre alle mine UFO'er... Det lykkedes næsten.
I bunken ligger stadig Colorwork nederdelen af Louise Harden ... Og Christel Seyfarths Blå flisesjal som jeg startede på for 3 år siden, men det er et flot mønster og lækkert garn, så en dag bliver det færdigt :-)

Jeg har kastet mig over syning af kjoler det sidste års tid, så det tager en del af strikketiden, specielt om sommeren.
Men nu er det efterår og tid til hygge i sofahjørnet med en god kop the og strik.

Her er lidt billeder af det der trods alt er blevet færdigt siden sidste blogindlæg :-):


Babytrøje af en rest coast

Lise bluse, Helga Isager Room 606

Garn fra lager, supersoft højlandsuld fra KarenDitte

Mary sjalet, strikket i Coast fra garnpusher

Fiskekutter, fra Annette Danielsens "Grønland". Strikket i supersoft højlandsuld

ColorWork - Louise Harden design
Endnu en høstjakke - italiensk tweed fra Garnudsalg og mohair





torsdag den 3. marts 2016

Bluse fra Nordiske Masker og Poncho fra Louise Harden

Så gik der lige 4 måneder uden blog indlæg, tiden flyver afsted, men strikker gør jeg nu alligevel.
Jeg har fået et par ting færdig.
Bluse i mønster - fra nordiske masker og Twister - et Louise Harden design. Begge dele købt som kit på Fanø i september.

Bluse med mønster, fra Nordiske masker - var den første model jeg faldt over på strikkefestivalen - og det var "kærlighed ved første blik" - jeg måtte bare eje den model.
Det er et virkeligt flot og gennemført mønster med fine detaljer.
Garnet var pakket i kit - og jeg var slemt nervøs for om der var nok af det hvide alpaca garn - der var kun 5 g tilbage, da jeg lukkede af - men til gengæld et helt nøgle koksgråt basisuld - det kommer på lageret.
Garnet er virkeligt lækkert - strikkes med en tråd tynd alpaca og en tråd basis uld.
Strikket på pind 4 1/2 mm
beklager den dårlige billedkvalitet

.


Twister - er en poncho trøje - designet af Louise Harden.
Den er strikket i Karen Noes lækre shetlandsuld - i en skøn blågrå farve (0817) sammen med en lyseblå merino fine.
Strikket på pind 4 1/2 mm.
Jeg har taget en enkelt "snoning" væk i hver side af mønstret - da den ellers blev for bred til mig .
Som altid et flot design fra Louise - hun laver nogle spændende og anderledes ting, som kun kan friste.

Jeg har ColorWork på pindende nu - et flot sæt fra Louise med jakke og nederdel.

Jeg nyder fortsat at følge med i blogland - selv om jeg ikke er så flittig en skriver.
Godt forår til jer alle :-)