torsdag den 3. marts 2016

Bluse fra Nordiske Masker og Poncho fra Louise Harden

Så gik der lige 4 måneder uden blog indlæg, tiden flyver afsted, men strikker gør jeg nu alligevel.
Jeg har fået et par ting færdig.
Bluse i mønster - fra nordiske masker og Twister - et Louise Harden design. Begge dele købt som kit på Fanø i september.

Bluse med mønster, fra Nordiske masker - var den første model jeg faldt over på strikkefestivalen - og det var "kærlighed ved første blik" - jeg måtte bare eje den model.
Det er et virkeligt flot og gennemført mønster med fine detaljer.
Garnet var pakket i kit - og jeg var slemt nervøs for om der var nok af det hvide alpaca garn - der var kun 5 g tilbage, da jeg lukkede af - men til gengæld et helt nøgle koksgråt basisuld - det kommer på lageret.
Garnet er virkeligt lækkert - strikkes med en tråd tynd alpaca og en tråd basis uld.
Strikket på pind 4 1/2 mm
beklager den dårlige billedkvalitet

.


Twister - er en poncho trøje - designet af Louise Harden.
Den er strikket i Karen Noes lækre shetlandsuld - i en skøn blågrå farve (0817) sammen med en lyseblå merino fine.
Strikket på pind 4 1/2 mm.
Jeg har taget en enkelt "snoning" væk i hver side af mønstret - da den ellers blev for bred til mig .
Som altid et flot design fra Louise - hun laver nogle spændende og anderledes ting, som kun kan friste.

Jeg har ColorWork på pindende nu - et flot sæt fra Louise med jakke og nederdel.

Jeg nyder fortsat at følge med i blogland - selv om jeg ikke er så flittig en skriver.
Godt forår til jer alle :-)